Begravelse eller bisættelse?
Når I skal vælge om der der skal være en begravelse eller en bisættelse, Kan i både se på det praktiske, ønskerne fra afdøde, og prisen.
Praktisk er der en forskel i længden på handlingen i kirken eller kapellet. Hvor en bisættelse som regel slutter med at I bærer kisten ud til rustvognen, så skal I ved en begravelse følge kisten helt ud til gravstedet. Ved gravstedet er der tradition for at præsten siger nogle ord, og I kan eventuelt synge en sang.
Hvis afdøde har ønsket en bisættelse, men I som pårørende har brug for et gravsted, kan I vælge at at få afdøde begravet i stedet. Omvendt kan I også vælge en kremering, hvis tanken om en begravelse bare ikke passer ind i jeres liv. Det er jer som efterlevende, der skal leve med minderne.
Begravelse eller bisættelse pris
Prisen kan være meget forskellig på en bisættelse og en begravelse. En bisættelse kan ende med askespredning. Det betyder at der ikke kommer flere omkostninger, når kremeringen er overstået. En begravelse ender jo med et gravsted. Sådan et skal som regel købes for 20 eller 30 år. Der skal graves og dækkes til. Stedet skal holdes gennem årene. Der skal tilkøbes en gravsten. Det løber som regel op i en stor sum penge, der oftest skal betales med det samme.
Hvad koster en begravelse? En begravelse koster i gennemsnit 20.000 til 25.000 kroner ifølge foreningen Liv og Død. Der er selvfølgelig store forskelle baseret på valg af kiste, blomster, efterfølgende sammenkomst med mere. Læs mere her.
Borgerlig begravelse eller bisættelse
Begravelse Nordsjælland hjælper også ved borgerlig bisættelse eller begravelse. Den borgerlige højtidelighed kan afholdes enten når afdøde ikke var medlem af folkekirken, eller måske ikke ønskede en præst ved højtideligheden.
Oftest sørger bedemanden for at kapellet bliver reserveret og at alle de tiltag familien ønsker, bliver udført ved en borgerlig bisættelse. Bedemanden sørger for aftaler med sanger, musik eller taler.
Er der ingen til at tale?
Er der ingen fra familien, som ønsker at tale ved højtideligheden, kan bedemanden fra Begravelse Nordsjælland også gøre dette. Det er naturligvis efter en samtale med familien om, hvad der skal tales om.
Hvis I vælger en borgerlig bisættelse eller begravelse, kan I selv beslutte om der skal synges salmer eller andre sange. I har også mulighed for at medbringe levende musik, eller anden form for musik. I styrer altså helt og aldeles, hvordan højtideligheden skal foregå.
Borgerlig begravelse / bisættelse – også for anden tro
Hvis afdøde var af en anden trosretning, eller slet ikke havde nogen tro, er det også en borgerlig højtidelighed man vælger. Man er derfor nødt til at gå igennem den danske folkekirke, selv om man ikke har været medlem og betalt kirkeskat. Grunden til det er, at sognepræsten er begravelsesmyndighed i Danmark. Alle dødsfald skal derfor registreres i kirken.
Salmer til begravelse
De pårørende skal som regel vælge salmer til højtiden. Det kan være alle salmer fra salmebogen. Hvis der skal synges andre sange til begravelsen, betyder det at familien selv skal lave sangblade eller salmehæfter. Bedemanden kan også hjælpe med den opgave.
Normalt skal der være 3-4 salmer til bisættelsen eller begravelsen. Hvis der er tale om en begravelse synges der som regel et enkelt vers af en salme ved graven. Derfor skal der i de tilfælde altid laves salmehæfte. Eneste undtagelse er hvis afdøde eller de efterladte ikke ønsker salmer, men måske kun musik i stedet.
Det er muligt at spille almindelig musik fra en mobiltelefon, tablet eller andre afspilningsmekanismer. Ofte kan kirken håndtere både mini-jack stik eller bluetooth. Nogle steder er det også muligt at medtage ene CD. Spørg præsten ved samtalen, hvad der er muligt.
Kort til begravelsen eller bisættelsen.
Det er kutyme at aflevere et kort til familien ved højtiden. Det kaldes et takkekort, eller et bårekort. Takkekortet afleveres som regel sammen med en bårebuket. Bårebuketten lægges på kirkegulvet, så alle kan se den.
Takkekortene samles sammen af bedemanden, og afleveres til de efterladte efter højtiden. Et bårekort eller takkekort indeholder ofte en lille hilsen til de efterladte. Hvad man vælger at skrive er helt op til den enkelte. Der er ingen rigtig eller forkert formulering.
Dødsannonce før eller efter højtiden
I nogle kredse er dødsannoncer en selvfølge. I andre er de ligegyldige. Men fælles gælder det at dødsannoncen bruges til at gøre opmærksom på at en person er død. Nogle gange vil familien helst have at handlingen foregår i stilhed. Andre gange bliver det oplyst hvor handlingen skal foregå, så man kan vælge at deltage, eller sende blomster og takkekort til bisættelsen eller begravelsen.
Dødsannoncer kan også udformes som takkeannoncer, hvor man takker for deltagelse ved afdødes begravelse eller bisættelse. Både dødsannoncer og takkeannoncer koster penge, uanset hvilket blad de skal i. Lokalblade er naturligvis billigere end de landsdækkende aviser. Bedemanden kan bistå med at få sat annoncen rigtigt op, og sikre at den kommer i avisen på det rigtige tidspunkt.
Blomst til begravelse
Der er ikke noget krav om at man kommer med en blomst til begravelse eller bisættelse. Men hvis man gør, er der mange valgmuligheder. Overordnet er der nogle kategorier : En buket til bisættelse, en båre krans til begravelse, en opsats, et hjerte, en engel, et anker osv. Desuden er der ofte en kistepynt på kisten, som familien vælger som udsmykning. Mange vælger i dag at sige farvel til afdøde ved rustvognen med en blomst. Det kan være en rose eller afdødes yndlingsblomst, som de pårørende lægger på kisten en efter en.
Når bisættelsen eller begravelsen er slut lægges blomsterne som regel ud på gravstedet, hvor afdøde skal ligge. Eller også kan de komme til fællesgrav ukendt, hvis der for eksempel skal være askespredning af afdøde.Ind imellem er der også pårørende, som ønsker at få blomster fra begravelsen hjem i haven. Det kan bedemanden også hjælpe med.
