Ring nu 25 16 22 00

Begravelseshjælp – hvad er det?

Begravelseshjælp ansøges hos kommunen af Begravelse Nordsjælland, i forbindelse med indsendelse af andre papirer.

Begravelseshjælp er et offentligt tilskud, som udbetales til dækning af omkostninger i forbindelse med begravelsen. Begravelseshjælp findes også som et tilskud fra Sygeforsikringen Danmark og forskellige begravelseskasser.

Alle personer, født før 1.april 1957, har ret til begravelseshjælp fra kommunen. Beløbet afhænger af afdødes og eventuelle efterlevende ægtefælles samlede formue. Både gifte og samboende har de samme regler. Hvis man har ret til dansk sygesikring – det vil sige at man har et gult sygesikringsbevis – har de pårørende i de fleste tilfælde mulighed for at få udbetalt begravelseshjælp fra kommunen når man dør. Det er afdødes bopælskommune, der udbetaler hjælpen til boet efter afdøde.

Der findes overordnet set 2 slags begravelseshjælp:

Begravelseshjælp, som udbetales uafhængigt af afdødes og eventuel ægtefælles formue.
Begravelseshjælp, der udbetales beregnet på afdødes og eventuel ægtefælles formue.

1. Begravelseshjælp, der udbetales uafhængigt af formuen pr. 1. januar 2023: (maximum)

Er afdøde under 18 år udgør begravelseshjælpen 10.100 kr. (2023)
Alle personer der er født før 1. april 1957 får minimum 1.050 kr.

2. Begravelseshjælp, som er beregnet på afdødes og eventuel ægtefælles formue fra 1. januar 2023:

Hvis afdøde er over 18 år kan hjælpen maksimalt udgøre 12.100 kr. pr. 1. januar 2023. Denne sats nedsættes med det beløb, formuen overstiger visse grænser:

Formuegrænser, gældende for voksne (1):

Grænsen for personer uden ægtefælle eller børn under 18 år er kr. 20.300,- Bemærk: Der udbetales ingen hjælp, hvis formuen overstiger 32.400 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957). Der er altså en glidende nedsættelse af begravelseshjælpen fra formue mellem 20.300 og 32.400 i 2022.

Grænsen for personer med ægtefælle (eller registreret partner) eller børn under 18 år er kr. 40.500,- Bemærk: Der udbetales ingen hjælp, hvis formuen overstiger: 52.600 kr. (bortset fra de 1.050 kr., der altid udbetales efter personer, der er født før 1. april 1957). Her er der tale om en glidende nedsættelse af begravelseshjælpen fra formue mellem 40.500 og 52.600.

Ofte stillede spørgsmål

Om Begravelse Nordsjælland ApS

Hovedkontor:
Virum Kongevej 204, 2830 Virum
Lokalkontorer
i Storkøbenhavn og Nordsjælland

Ring til hovednummer:
25 16 22 00
CVR. nummer:
38144057
Cookie- og privatlivspolitik
Vi er en sikker side, hvorfor vi er en del af Online-tryghed.dk’s sikre sider