Hvad koster en kremering? Hvad koster det at blive brændt?
Prisen på en kremering – at blive brændt – er afhængig af flere faktorer.
Selve kremeringen koster noget forskelligt i forskellige krematorier. Det betyder at man kan shoppe rundt og finde det billigste krematorie, eller benytte det der er tættest på for at skåne miljøet mest muligt for blandt andet overflødig transport.
Mange krematorier opkræver desuden en ekstra omkostning for opbevaring af kisten. Det kan både være før og efter bisættelsen – intil kremeringen finder sted.
Kistens størrelse har også indvirkning på prisen. En barnekiste er billigere at kremere end en voksen kiste. Omvendt har en XXL kiste en større omkostning end en standard størrelse. Desuden er der begrænsninger på ovnenes størrelser i de forskellige krematorier. Så hvis afdøde var ekstra stor, kan det blive nødvendigt at benytte specialovnen i Sønderjylland. Og det medfører selvfølgelig ekstraomkostninger til kørsel.
Nogle gange skal afdøde opbevares i længere tid inden bisættelsen. Ifølge lovgivningen skal sådan en afdød fryses ned, og det gør selvfølgelig også den samlede pris højere.
Hvad er prisen for at blive brændt?
Med ovenstående i mente, så er prisen glidende fra omkring 2000,- til omkring 6000,- Det kan godt være lidt billigere, men det kan også være lidt dyrere afhængig af omstændighederne.
Opsummering Fra ca. 2000 til ca. 6000 | |
Seneste kommentarer